KIM FUPZ AAKESON

Rene Hjerter er en social realistisk film, der omhandler Kriss, som er en psykiatrisk patient, der igennem de sidste 8 år har levet sit liv på en anstalt. Han er meget fascineret af en gammel sort/hvid dramafilm, Rene Hjerter, som han sammen med sin gode og eneste ven Willy, ser igen og igen.

 

I filmen optræder Linda, som tager mod storbyen i jagten på kærligheden. Linda skal igennem meget ondt, hun siger ”Livet er hvad man gør det til” – og dette gælder også for Kriss. Han forguder Linda og alt hvad der sker i Filmen spejler han i sit eget liv. Ligesom den gamle film har han delt verden op i ”Det Gode og Det Onde”. Han er en af De Gode, der skal bekæmpe Det Onde i verden.

 

Kim Fupz Aakeson har i dette værk også sat fokus på folk, der ikke ved hvad der er rigtigt og forkert. Vi følger Kriss’ søgen efter Linda sammen med sin ven Willy. Vi kan i deres handlinger se deres psykiske problemer. F. eks. stikker de af fra anstalten de opholder sig på, de slår en hund ihjel – og beholder den, og Kriss løber rundt og er bevæbnet.
Kriss føler blot at han gør det rigtige – og fortalt ud fra hans synsvinkel, får vi hermed sympati med ham. Man kommer som seer til at holde med ham og håbe på, at han vil fuldføre sin mission/sit mål på trods af, at han gør ting, som er forkerte.

 

I Kriss' tanker er der også en barnlig undertone, f.eks. Kriss omkring histrien om Noahs ark.
I Teksen Alting og Ulla Vilstrup kan man også tydeligt se den barnlige tone der ligger i hans tankegang.

F.eks. på side 5, linje 17:

 

"Nogle gange drømmer jeg om hvordan alting ville være hvis der kun fandtes ting som Linda og Willy og Poul. Eller at tingene fandtes to forskellige steder, sådan at Dumme J og Dumme H og Psykologen var på ét sted, og man så bare kunne gå udenom og hjem til det sted hvor alle de gode ting er. Eller man kører i en bus, og først kommer det dårlige stoppested, og man bliver bare siddende og lader som ingenting, og så kører man videre, og alle er helt lettede og griner, og så kommer det gode stoppested."

 

I Rene hjerter ser vi det dysfunktionelle i forhold til Kriss og hans mor. Der er en manglende kærlighed og omsorg fra moren. Hun kan ikke finde ud af at passe på sit barn og er flov over hans psykiske problemer og opførsel.
Moren taler grimt til ham viser ingen form for interesse i ham. Hun siger direkte til ham, at hun ville ønske at han aldrig var blevet født.
Så forældrefraværet og fokus på ikke-fungerende familier, som ofte indgår i Kim Fupz’ værker, spiller også en stor rolle i denne film.

 

I Filmen ses dog også et stærkt sammenhold mellem Kriss og vennen Willy. De støtter hinanden og hjælper hinanden med missioner og mål. Deres sammenhold kan sammenlignes med drengegruppen fra Gerningsmænd.
– Selvom der ikke bliver talt omkring følelser i Gerningsmænd, er der et stærkt fælleskab og sammenhold.