KIM FUPZ AAKESON
Kim Fupz skaber rum til alle aldre
Kim Fupz Aakeson skriver børnebøger uden en løftet pegefinger. Han fokuserer på forældrefravær og arbejdsløshed, men beskriver det på en måde hvor det bliver humoristisk frem for alvorligt.
I de grimme børn har forældrene forladt Ivan og Ursula, simpelthen fordi børnene var for grimme. Forældrene stikker af og svigter deres børn.
I bogen gør Kim Fupz brug af sine små korte historier der blander sig ind i handlingen. F.eks. da manden skal finde sig et arbejde.
”Et job tænkte manden og havde altid syntes, at det så spændende ud med brandmænd..”
”Slagter tænkte manden, så. Men han vidste ikke hvordan man slagtede…”
”Astronaut! Tænkte manden…” s. 3
Dette beskriver mandens desperate søgen.
Humoren i bogen er på mange måder hård og uden filter og omtanke. Men fordi han skriver på en måde hvor der bliver lagt et humoristisk lag på det tragiske, så bliver læseoplevelsen sjov for læseren.
I illustrationerne er der også meget humor, og ofte noget der kan være lidt skjult så man skal lede lidt efter det humoristiske. – også meget humor som voksne vil finde sjovt.
F.eks. kontordamen. Hun er iført en pink trøje med skriften "I LOVE PUK E.” Hvis man kigger godt efter, står der også noget på hendes computerskærm. Disse to eksempler er noget voksne forstår og finder sjovt. Dermed bliver børnebogen også underholdende for alle aldre.
Kontordamen er en sjov karakter og gennem hendes opførsel vil Kim Fupz understrege en pointe. Det kunne være at, det ikke altid er lige nemt at få hjælp fra det offentlige. Hun forekommer overfladisk og ligeglad med både hendes arbejde og de individuelle personer hun snakker med.
Historien handler på mange måder omkring folk der er blevet skubbet væk, skubbet ud af samfundet fordi de ikke er gode nok.
I blandt det tragiske skaber Kim Fupz alligevel lys for enden af tunnelen da vi for første gang får beskrevet kernefamilien da vi til sidst i histroien ser et bånd mellem de grimme børn, manden og kvinden.
